Yao Ming trækker sig tilbage
Sendt den 08. jul, 2011 af Morten Stig Jensen i Arkiv
- Denne artikel kan også læses på Fullcourt.dk -
Den 229 cm høje kineser, Yao Ming, har valgt at gå på pension grundet skader der har begrænset ham til bare fem kampe de sidste to sæsoner. Yao har døjet med skader til benene, hvilket har inkluderet både knæ, ankler og knoglebetændelse.
Superstjernen efterlader sig et arsenal af minder, lige fra kasketten han tog på i 2002 (der var en anelse for lille) hvor han blev draftet som nummer 1 af Houston Rockets, til værende valgt en All-Star otte gange i de ni sæsoner han aktivt har været på en NBA roster. Yao dannede sammen med guard/forward Tracy McGrady en potent duo, der dog aldrig kunne bryde igennem i slutspillet.
Yao havde sin bedste sæson i 2006/2007 hvor han scorede 25 points, greb 9.4 rebounds og sendte 2.0 skud tilbage. Dette gjorde han på imponerende vis over bare 33.8 minutter per kamp. Hans karriere har dog altid været plaget af skader, grundet hans størrelse. Ud af mulige 738 kampe, har Yao kun deltaget i 486 – En aktivitetsprocent på bare 66%.
Gennem Yao, har NBA haft stor gennemslagskraft i Kina hvor interessen for basketball har vokset betydeligt hvert år. Den kun 30-årige kineser har ikke blot været et forbillede for de unge i Asien, men også Europa og Afrika hvor man har fået øjnene op for det faktum, at gode spillere i sandhed kan findes overalt på kloden. Dette har medbragt en motivation til unge spillere uden for USA, hvilket muligvis vil medføre flere internationale talenter i fremtiden.
I 2009 købte Yao sin tidligere klub i Kina, Shanghai Sharks, og vil i fremtiden fokusere på dem samt sin kone Ye Li og deres datter Amy, født 2010.
Yao slutter sin karriere af med en statline der taler for sig selv:
32.5 minutter, 19.0 points (.524 FG%, .833 FT%), 9.2 rebounds (2.5 offensive), 1.9 blocks, 1.6 assists og 0.4 steals.



August Storgaard
08. jul, 2011
NOOOOO! Ikke Yao! troede hans skadder var ved at være fine nu.
Michael
09. jul, 2011
trist…
Phillip
09. jul, 2011
Fandme fed side du har gang i godt at se den kører, og du får brugt den!