Trods aflysning er ny CBA 95% klar

Sendt den 31. okt, 2011 af i Lockout 2011, Sæsonen 2011/2012

David Stern annoncerede fredag, at NBA har aflyst alle kampe gennem den 30. november. Men selv efter denne nyhed, viser det sig at en overenskomst ikke er langt væk. Det er stadig delingen af den årlige BRI der danner det største splid, med ligaen fast besluttet på et 50/50 split, og spillerunionen 52,5/47,5.

Dog er andre salary cap relaterede emner på plads.

Luxury Tax

Under den gamle CBA skulle ethvert hold over luxury tax grænsen betale en dollar for hver dollar de var over. Det vil sige et hold der var $5 millioner over luxury tax grænsen måtte betale $10 millioner. Under den nye CBA bliver det betydeligt dyrere. Udgangspunktet er klubberne skal betale $1.50 for hver dollar de er over. Går beløbet over $5 millioner, hæves betalingen til $1.75. Kommer et hold $10 million over grænsen, hæves betalingen igen til $2.25. Men kommer de $15 millioner over, springer prisen helt op til $3 per dollar over.

Det vil sige et hold der er $15 millioner over, ender med at betale $45 millioner.

Kontraktlængde & årlig lønforhøjelse

Under den sidste CBA, kunne man beholde sine egne spiller med Bird Rights i op til seks år. Spillere udefra kunne maksimalt få kontrakter på fem år. Dette er nu gået ét år ned på begge ender. Udover det, er de årlige stigninger i en spillers kontrakt også blevet begrænset. En spiller udefra kunne maksimalt få en 8% stigning per år, baseret på startlønnen. Dette tal er gået ned til 3.5%. Et holds egen spiller kunne maksimalt få en 10.5% stigning per år baseret på startlønnen, og her formindskes det til 5%.

Eksempel på to spillere der begge får kontrakter der starter på $10 millioner:

Holdets egen spiller

År 1 – $10,000,000

År 2 – $10,500,000

År 3 – $11,000,000

År 4 – $11,500,000

År 5 – $12,000,000

Total: $55 millioner

En spiller udefra

År 1 – $10,000,000

År 2 – $10,350,000

År 3 – $10,700,000

År 4 – $11,050,000

Total: $42.1 millioner

Mid-Level Exception

Sidste sæson var den årlige MLE (der er givet til hold over cappen) sat til $5.8 millioner. Her er der fjernet $800,000 hvilket betyder den nye MLE bliver på en ren $5 millioner. Det vil sige en fuld MLE nu bliver følgende:

År 1 – $5,000,000

År 2 – $5,175,000

År 3 – $5,350,000

År 4 – $5,525,000

Total: $21.05 millioner

Amnesty

Der har været snak om ligaen ønsker en ”Allan Houston” regel som de fik tilbage i 2006. Det vil sige ethvert hold kan bruge denne klausul på at fjerne én spiller fra holdet, hvor kontrakten bliver fjernet fra cappen. Man kan kun gøre dette én gang over livet på den nye CBA. Spilleren skal stadig betales, men hans kontrakt vil ikke være på salary cappen.

Forlængelse af betaling

Denne klausul tillader hold at sprede betalingen ud til spillere de har taget af holdet, over længere tid. Ideen er, at fordoble antallet af år tilbage på spillerens kontrakt samt lægge yderligere et år på. Det vil sige, at en spiller med tre år tilbage på sin kontrakt kan få sin kontrakt udbetalt over syv sæsoner, hvilket hjælper holdets finansielle situation.

Det er indtil videre hvad der er diskuteret, men da der stadig ingen total overenskomst er på plads er intet sikret på dette stadie.

Tags: , ,

Ingen kommentarer.

Efterlad en kommentar