Oklahoma City videre, Noah ude for Chicago

Sendt den 06. maj, 2012 af i NBA Draft 2012, Sæsonen 2011/2012

Som det første hold i årets slutspil, gik Oklahoma City Thunder videre til anden runde efter at have afkronet de forsvarende mestre fra Dallas Mavericks i fire kampe. Dallas var ellers foran 81-68 efter tre quarters og det lignede klubbens første sejr i serien. Men et 35 point quarter fra Thunder, anført af James Harden, kom stærkt tilbage og tvang Dallas på sommerferie med en 103-97 sejr. Harden scorede 15 points i fjerde quarter – kun ét point mindre end hele Dallas holdet – og førte Thunder i scoring med 29 for kampen. Den yderst effektive Harden ramte stort set alt han sendte af sted, idet han ramte 11-16 fra gulvet. All-Stars Kevin Durant og Russell Westbrook bidrog med 24 og 12 respektivt.

Forward Dirk Nowitzki førte an for Dallas med 34 points, men ramte kun 10-25 fra gulvet. Oklahoma City gjorde en kunst i tvinge Nowitzki ud i hårde skud, samt udfordre hver drive til nærmest perfektion. Det lykkedes dog den tidligere NBA MVP at komme på linjen 13 gange, hvor han ramte dem alle.

Dallas går til sommerferie med løse ender

Guard Jason Terry har ikke just været positiv over manglen på kontraktforlængelse fra klubben, som han mener er fortjent efter han sidste år hjalp Dallas til mesterskabet med solidt spil i finalerne. I Dallas går man for tiden rundt og drømmer om point guard Deron Williams, som angiveligt selv er meget interesseret i Dallas. Derfor forsøger holdet så vidt muligt at erhverve sig så meget cap space som muligt, hvilket forklarer hvorfor Terry ikke er blevet gjort til en umiddelbar prioritet.

Point guard Jason Kidd er ligeledes en free agent denne sommer. Kidd har dog meldt ud, at han stadig er interesseret i at spille for Dallas, selv hvis Williams skulle blive erhvervet. Kidd tjente $10.1 millioner denne sæson, men hans alder (39) gør det svært for ham at overhovedet få indtjent en MLE et andet sted, hvilket gør Dallas til en åbenlys situation han potentielt kunne vende tilbage til.

Chicago mister Noah

Efter at have gennemgået en sæson med konstante skadeproblemer, gik Chicago Bulls ind til 2012 slutspillet med en fuld aktiv roster. Det var derfor et enormt slag, da Derrick Rose måtte udgå i slutfaserne af første kamp mod Philadelphia 76′ers med et overrevet korsbånd, der holder ham ude i cirka ni måneder. Efter holdet og byen havde sundet sig, fortsatte serien mod 76′ers med fornyet håb om at komme igennem for Roses skyld. Bulls tabte bolden i seriens anden kamp, og overgav derved hjemmebanefordelen til Philadelphia. Da serien rykkede til Pennsylvania måtte Chicago igen se en af deres nøglespillere gå ned, i midten af tredje kamp. Center Joakim Noah (15.0 points & 9.3 rebounds) vred kraftigt om på foden og forventes ikke retur denne sæson.

For at gøre ondt værre blev Taj Gibsons knæ også skadet, men han afsluttede kampen og hans status for kamp fire (spilles i aften, klokken 19:00 dansk tid) er ikke ændret idet han forventes at kunne spille. Philadelphia fører serien 2-1 med aftenens kamp på hjemmebane.

Tags: , , , , , , , , , ,

2 Svar til “Oklahoma City videre, Noah ude for Chicago”

  1. Nas

    06. maj, 2012

    Hey Hvad Synes du generalt om Tom Thibodeau’s håndtering af skader i denne sæson?

    Reply to this comment
    • Morten Stig Jensen

      06. maj, 2012

      I modsætning til mange andre, har jeg intet imod hans håndtering af skader. Han spillede Rose i slutfaserne af kamp 1 fordi Philly begyndte på et run, og derfor vil have Rose til at lukke kampen.

      Der er alt for meget kritik vendt Thibodeaus vej i mine øjne.

      Reply to this comment

Efterlad en kommentar