Monta Ellis tradet til Milwaukee Bucks
Sendt den 14. mar, 2012 af Morten Stig Jensen i Sæsonen 2011/2012, Trade Deadline 2012
(Foto: Flickr – Keith Allison)
Den højtscorende guard Monta Ellis har tilbragt hele sin karriere hos Golden State Warriors. Men i nat måtte han for første gang skifte adresse, da han sammen med Ekpe Udoh og Kwame Brown blev sendt til Milwuakee Bucks for Andrew Bogut og Stephen Jackson.
Bucks med scorende backcourt
Tilføjelsen af Ellis betyder, at Milwaukee vil starte et offensivt backcourt, med Brandon Jennings på point guard positionen. Jennings er kendt for at være uhyre ineffektiv, men med Ellis ved sin side, kan han få mere plads til at skyde på, hvilket kan hæve hans procenter.
På mange måder minder duoen om Ellis’ tidligere backcourt i Golden State med ham selv og Stephen Curry, med den undtagelse at Curry altid har præsenteret sig som en spiller med elite effektivitet. Jennings er dog hurtigere og mere atletisk, hvilket kan ende med at åbne gulvet op for Ellis når Milwaukee begynder at løbe bolden.
Et farvel til Andrew Bogut
Han blev draftet som den første spiller tilbage i 2005 og har ligesom Ellis tilbragt hele sin karriere det samme sted. Nu skifter den australske center sin jersey ud med gule og blå farver i stedet, og repræsenterer nyt håb for en franchise der længe har haft svært ved at erhverve sig størrelse, og især størrelse med kvalitet.
En rask Bogut, kombineret med en rask Curry, kan give Golden State en af de mere effektive point guard/center duoer i ligaen. Bogut er en dygtig defensiv spiller der ikke er bange for at løbe hvis chancen præsenterer sig selv. Dog excellerer han i halfcourt situationer, hvilket Curry ligeledes gør med hans talent for at skyde bolden.
Traden passer perfekt til Golden State, der klart er i gang med at ombygge. For tiden er både Bogut og Curry skadet, så de kommer højst sandsynligt til at sidde resten af sæsonen, hvilket tillader Warriors at spille rookie Klay Thompson samt give Stephen Jackson en chance for at vise at han stadig kan spille store minutter.



Jens Rasmussen
14. mar, 2012
Jeg forstår ikke det trade fra Bucks synspunkt. En backcourt med Ellis og Jennings = Lave effektivitetsprocenter!
Derudover så har de ingen frontcourt længere. Jeg begriber det ikke..
A.G
14. mar, 2012
super trade for bucks . jackson ville de af med alligevel og A.B er ude for resten af seasonen igen , plus de har klaret sig fint uden med de spillere de har i forvejen så Monta & Udoh et plus Brown kan diskuteres