Jeff Green misser 2011/2012 sæsonen

Sendt den 17. dec, 2011 af i Sæsonen 2011/2012

Boston Celtics har måtte se sig nødsaget til at lukke ned for 25-årige Jeff Green der via et rutinetjek blev fortalt han havde et hjerteproblem der kræver operation. Green, der havde skrevet under på en kontrakt til $9 millioner for denne sæson, får sin kontrakt annulleret men Boston beholder dog stadig hans rettigheder.

Heldigvis for Green, mener lægerne hos Boston, at han kan fortsætte sin karriere næste sæson.

Nyheden er et stort slag for Boston, der i år havde brug for Greens offensive egenskaber, i håb om at spare Paul Pierces energi til slutspillet. Samtidig havde det været en god mulighed for at finde ud af om Green er en spiller de kunne sig selv holde fast på til fremtiden, nu når Pierce, Ray Allen og Kevin Garnett er i den alder hvor pensionen trækker i dem.

Green blev erhvervet i februar for center Kendrick Perkins, der røg til Oklahoma City Thunder.

Ny kontrakt til Stuckey

Der var stor uenighed mellem Detroit Pistons og guard Rodney Stuckey. Sidstnævnte mente fast han var $10 millioner værd på en årlig base, men der mødte han ikke enighed fra Detroit. Efter lange diskussioner, har siderne endelig indgået et kompromis. Stuckey bliver i Detroit de næste tre sæsoner på en kontrakt der giver ham $25 millioner, altså $8.3 millioner per sæson.

Stuckey snittede sidste år 15.5 points og 5.2 assists.

Tags: , , , , , , , ,

Ingen kommentarer.

Efterlad en kommentar