Debat: Kan Philadelphia holde ved?
Sendt den 16. jan, 2012 af Morten Stig Jensen i Sæsonen 2011/2012
Philadelphia 76′ers har haft en overraskende positiv start til 2011/2012 sæsonen. Holdet er nummer to i Eastern Conference bag Chicago Bulls med ni sejre efter 12 kampe. Klubben har ingen decideret stjernespiller, hvilket gør præstationen endnu mere imponerende og interessant. Hvad de dog har, er en defensiv identitet samt spillere der er glade for at dele bolden. Syv spillere scorer over 10 points per kamp, med Jodie Meeks på en ottende plads på 8.8 points.
Imponerende offensiv
Trods den føromtalte defensive identitet, har 76′ers et kompetent angreb. Klubben snitter 101.3 points per kamp, hvilket er tredjebedst i ligaen. De rammer 48% af deres skud (ligeledes tredjebedst), sætter 37.4% af deres tre-pointsforsøg (syvende bedste) og de har gennem 12 kampe kun 150 turnovers hvilket er andenbedst i NBA. Denne form af effektivitet er sjælden, især for klubber der primært lægger deres fokus på forsvaret, hvor Philadelphia kun tillader 86.2 points (andenbedst).
Under head coach Doug Collins har holdet fundet en stabil balance der potentielt kan bringe dem langt i slutspillet. Guard/forward Andre Iguodala – ofte anset som en af de bedste forsvarsspillere i ligaen – har i år dedikeret sig yderligere til den defensive ende, og snitter sølle 10.4 skudforsøg per kamp. Iguodala lader offensiven køre gennem point guard Jrue Holiday og sjette mand Louis Williams, der rent faktisk fører holdet med 16.1 points på bare 25 minutter per kamp. Det er alt sammen led i en større plan, hvilket er Miami Heat. Sidste år tabte Philadelphia til Miami i første runde og i år tørster de efter hævn. Ved at sprede offensiven rundt til otte spillere, vil de principielt tvinge Miami til at arbejde hårdt defensivt, for derimod at blive mødt af en defensiv force på den anden ende.
Kan klubben holde fast?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at fire at holdets ni sejre er kommet via Washington (to gange), Toronto og Detroit hvilket sætter spørgsmålstegn til deres egenskaber når det kommer til kampe mod topklubber. Men hvad siger I derude? Kan Philadelphia holde gryden varm, eller slutter deres Askepot-historie før den overhovedet er kommet rigtigt i gang?



David Rud Seerup
16. jan, 2012
Det er alt for tidligt at konkludere noget om phily. De har uden tvivl været overbevisende – men det bedste hold de har slået er knicks. Og dem kan alle tilsyneladende slå i øjeblikket.
Phily er absolut ingen contender. I bedste fald er de dette års Memphis Grizzlies, som kan lave noget larm i playoffs. Men selv det, synes som lidt af et stretch.
Jakob Østergaard
16. jan, 2012
Til David Rud Seerup
Jeg ved ikke helt om jeg er enig. Det er trods alt en kort sæson, så man kan med sand effekt påstå klubberne er gået igennem en langt større procentdel af sæsonen end hvis det havde været fra tidligere årgange.
Samtidig tror jeg du undervurderer dem lidt. De er ekstremt stærke på begge sider af bolden hvilket er perfekt til play-offs. Om de er contenders er en helt anden snak, men du må give mig ret i de har holdet til at komme langt.
Navn (påkrævet)
16. jan, 2012
de tabte til knicks, men har dog nogle gode undskyldninger, såsom at det var tredje kamp i back-to-back-to-back, og at hawes var skadet…
det bedste hold de har slået er pacers (og ja jeg ved godt granger ikke var med den kamp men stadigvæk)
men ja det er for tidligt at konkludere noget mht. dem – den kommende noget sværere schedule vil vise deres “sande jeg”.
når det er sagt vil jeg som sixers fan sige at det er opløftende som de i den grad tværer de dårlige hold ud.
jeg tror personligt de får en aldeles god regular season i år pga. de har lige præcis det denne komprimerede schedule forlanger: bredde og unge ben.
hvor langt de så kommer i playoffs afhænger i høj grad aj holiday og hans udvikling – han har indtil videre ikke spillet op til det man havde håbet på
Christian
16. jan, 2012
Nice oplæg Morten. Tror helt klart Philly holder ved. De er som du siger vildt dybe og kan gå efter Miami i syv kampe. Elsker Igudala!
Mads Lynggaard
16. jan, 2012
(det var mig der skrev den unavngivne)
mangler en svarmulighed morten:
taber i anden runde af playoffs til miami eller chicago
Morten Stig Jensen
16. jan, 2012
Sandt. Jeg burde have taget den med. Men generelt er jeg bare nysgerrig omkring folks holdning til deres start på sæsonen. Man kan ikke komme udenom deres statistiske formåen, men David har helt ret i det faktum, at de ikke har slået store hold.
Det begynder for alvor at blive interessant når de begynder at møde hold som Miami, Los Angeles, Chicago, etc.
David Rud Seerup
16. jan, 2012
Til Jakob.
Phily er bestemt et frisk pust, og den korte sæson kan godt være til deres fordel.
Men der er simpelthen for mange usikre punkter. Det er ikke lang tid siden man talte meget seriøst om at trade Iggy. Elton Brand virker ikke overbevisende… Hawes har haft en fantastisk start men kan han holde den? Omvendt har Holiday haft en lidt sløv start, og kan måske få et gennembrud. Det vil bestemt styrke philys chancer.
Som sagt er Phily et meget solidt hold. Kan de lave larm i en svag eastern conference? Bestemt. Vil de være et stort problem for miami og chicago? Det tror jeg ikke.
Niels
17. jan, 2012
Jeg tror på på at 76′ers kan holde deres sejre kørende, de bliver boostet af en masse selvtillid og tror på deres kvaliteter. De har skam også nogle spændende spillere som kan gøre det store i år. Thaddeus Young må man heller ikke glemme, han besidder også kvaliteter. Jeg tror på de kan nå et stykke længere end sidste år.