Chris Paul Tradet til Los Angeles Clippers
Sendt den 15. dec, 2011 af Morten Stig Jensen i Arkiv, Free Agency 2011, Sæsonen 2011/2012
Den firedobbelte All-Star point guard, Chris Paul, er efter enorm trade spekulation, endelig blevet tradet til Los Angeles Clippers. New Orleans modtager en enorm pakke i retur, hvilket uden tvivl er grunden til den forsinkede handel. Eric Gordon, Al-Farouq Aminu, Chris Kaman og et ubeskyttet 1st round draft pick via Minnestoa Timberwolves bliver nemlig sendt til Louisiana.
I dagene op til traden var det antaget, at New Orleans måtte vælge enten Gordon eller Minnesota picket, men det viste sig, at klubben måtte overgive sig og udlevere begge to. Paul, 26, har flere gange været en MVP-kandidat og ved at komme til Clippers hvor Griffin og Caron Butler står klar til at bære den primære offensive byrde, er der stor sandsynlighed for Paul genfinder sin effektivitet. Det er blandt andet derfor Los Angeles valgte at acceptere den pris. Paul snittede sidste år 15.8 points, 9.8 assists og 2.4 steals. Over karrieren, ligger han på 18.1 points, 9.9 assist og ligeledes 2.4 steals.
New Orleans Hornets havde tidligere haft to aftaler i hus med den anden Los Angeles klub, nemlig Lakers, men NBA Kommissær David Stern blokerede begge trades. Denne her dog, skulle forblive en realitet.
New Orleans får Gordon, der er en eksplosiv scorende shooting guard der kan score fra alle steder på banen og over sidste sæson, er han blevet en habil forsvarsspiller idet han begyndte at bruge sin imponerende fysisk til at kaste sine modstandere ud af balance. Han vil direkte blive implementeret som den nye stjerne hos Hornets. Gordon scorede 22.3 points sidste sæson og var en betydelig assistance til at trække opmærksomheden væk fra Blake Griffin.



Jens Rasmussen
15. dec, 2011
Dårlig trade for Clippers. De opgiver aaalt for meget. Jeg har dog ikke undersøgt Clippers cap space situation, da den dog er afgørende for om det overhovedet kunne svare sig at beholde noget af indholdet fra dette trade (minus Minnesotas pick, som muligvis kan være ufattelig meget værd i et draft som indeholder væsentlig bedre kvalitet end dette års draft).
Men CP3 er skrøbelig. Det viser hans skadeshistorik, så det er klart et gamble fra Clippers side.
Dog er der én ting jeg slet ikke forstår: Med Chris Paul, Mo Williams OG Chauncey Billups, så må der være en af de sidste to nævnte som INGEN spilletid får. Billups´s kontrakt er en 2 mio $ + (32 $, som de vandt amnesty auktionen med) kontrakt, hvilket ikke er meget. Men jeg forstår ikke formålet med at hive ham ind.
A.g
15. dec, 2011
Må modargumentere på dette ,super Trade for deres franchise udover det har de fået butler i år og forlænget med Jordan , så de fået clearet en masse capspace og næste år har de et 1 round Pick .for engang skyld ser det lyst ud for clippers
brah
16. dec, 2011
betyder det her at folk bliver væk i New orleans og holdet flytter videre til en anden by??? Seattle Hornets???
Morten Stig Jensen
16. dec, 2011
Ikke nødvendigvis. Eric Gordon er en spiller der uden tvivl har All-Star potentiale, så hvis han kan trække Hornets med i slutspillet indenfor de næste to-tre år, kunne jeg sagtens se New Orleans genfinde interessen for holdet.