Chicago ruller, trods problemer med Noah & Boozer
Sendt den 12. jan, 2012 af Morten Stig Jensen i Sæsonen 2011/2012
Det var ikke pænt, men i nat hev Chicago Bulls deres tiende sejr i 12 kampe hjem, med en defensiv lussing til gæsterne fra Washington Wizards på 78-64. Chicago har spillet kun fire kampe på hjemmebane denne sæson, men der har de til gengæld domineret. De tillader kun deres modstandere 67.5 points i snit, og scorer selv præcis 20.0 points mere i gennemsnit.
Defensiv dominans
For sæsonen, holder Chicago hold til 85.8 points samt 41.9% fra gulvet. Gennem deres første tolv kampe, har de også ejet glasset med en samlet difference på 101 rebounds – Mere end otte per kamp. Klubben benytter sig af en effektiv strategi, hvor de bruger deres guards til at tvinge modstanderne ud i hjørnerne, hvilket gør angrebspositionerne sværere at få øje på. Skulle en spiller bryde igennem forsvaret, roterer enten Joakim Noah, Omer Asik eller Taj Gibson (alt afhængig af hvem der er på banen) over for at udfordre skuddet.
Noah, der sidste år blev valgt til All-Defensive 2nd team, har i år opsamlet en del småfejl og har måtte se sine minutter falde helt ned til 25.8 per kamp. Den energi han havde ved starten af sidste sæson, ser ud til at være brændt af eller bare ikke være eksisterende. Han har endnu ikke fundet den rette balance i hans samspil med Carlos Boozer, der ligeledes har en af sine værste sæsoner. Noah ligger på lidt over syv points og syv rebounds i gennemsnit, hvor Boozer ikke er meget bedre, med 13.3 points og 7.9 rebounds.
For Chicago, har forward Luol Deng været holdets absolut bedste individuelle forsvarsspiller. Dengs lange arme og hurtige fødder er blevet en All-Defensive Team kandidat i år med en forstørret fokus på den defensive ende af banen. Det i sig selv, er ret skræmmende, da Deng har været yderst habil siden han trådte ind i ligaen.
Bænken træder op
Det er Chicagos bænk der i år har løftet holdet. Guard Ronnie Brewer har startet inde, da Richard Hamilton gik ned efter kun at have spillet fem kampe. Normalt er Brewer en del af den omtalte ”Bench Mob” der er kendt for at lukke hold ned. Med ham i startopstillingen, er mere af ansvaret lagt over på Asik og Gibson fra et defensivt perspektiv. Kyle Korver, den garvede skytte nu i sit niende år, har taget sig af offensiven med 8.3 points på 21.4 minutter per kamp. Korver strækker gulvet effektivt, da han rammer 52.2% af sine forsøg fra 3-pointslinjen.
Asik har i år gjort godt brug af sine ekstra minutter på banen. Han griber 6.3 rebounds og sender 1.2 skud tilbage, på bare 18.3 minutter per kamp. Gibson er som altid habil defensivt, men upålidelig offensivt, og det var derfor ikke gode nyheder da back-up point guard C.J. Watson gik ned med en skade til albuen. Heldigvis for Chicago, fandt de ud af der var hemmeligt talent på rosteren, da skaden åbnede op for minutter til John Lucas III, der indtil videre i sine otte kampe spillet, snitter 8.6 points på bare 15.0 minutter per kamp. Lucas måtte starte kampen mod Washington, da sidste års MVP, Derrick Rose, har skadet sin tå.
Rose bærer holdet
Før skaden til tåen, der også irriterede ham sidste sæson, var det Rose der i det store hele betød forskellen mellem en sejr og et nederlag for Chicago. Hans offensive effektivitet i år er betydeligt forbedret og han har udviklet en større tillid til sine holdkammerater, der sidste år ofte ikke var klar til at gøre noget med bolden, når de fik den i hænderne. Rose gjorde det til sin mission at snakke med sine holdkammerater og finde ud af hvor de helst ville have bolden leveret, og indtil videre har den strategi vist fremgang, hvilket ses i Roses 8.6 assists per kamp.
Dog har Chicago stadig brug for Rose, til at gå i MVP-Mode engang imellem. Dette sås tydeligt i Chicagos sejre over Los Angeles-klubberne tidligere i år, samt mod Atlanta, hvor han scorede 17 points i fjerde quarter alene.
Det er ingen hemmelighed, at Chicago har en roster der er langt fra traditionel. Klubben har ikke mange spillere der leder efter deres eget skud, og omdrejningspunktet er altid forsvar. Men det er lykkedes head coach Tom Thibodeau at finde en symmetri i den balance, hvilket ofte ender med Chicago i sejrskolonnen. Under Thibodeau, har Chicago vundet 72 ud af 94 kampe.
For Chicagos vedkommende, bliver kalenderen kun nemmere herfra. De har spillet otte kampe på udebane og har lige afsluttet deres eneste back-to-back-to-back for sæsonen. Det er nu kun skader der truer holdet fra at give resten af Eastern Conference baghjul.



Oskar Levi Autzen
12. jan, 2012
det er ret ærgeligt med de skader, men godt at john lucas overraskede så positivt! jeg er rigtig glad for du skriver ting som det her! det hjælper mig meget med at følge me og være 100 på at jeg har forstået hvad der står så tak fordi du skriver
Oskar Levi Autzen
12. jan, 2012
og så vil jeg lige spørge, tror du at bulls kan gå hele vejen??
Morten Stig Jensen
12. jan, 2012
Det var så lidt, Oskar.
Jeg tror Chicago kan gå hele vejen, så længe de er raske og Noah/Boozer finder en rytme sammen. Men det bliver ingen dans på roser, da Miami ser endnu farligere ud i år, end sidste.
Som minimum ser jeg Chicago igen komme til Eastern Conference Finals. Hvis de ikke gør, vil året her være en enorm skuffelse for spillerne og organisationen.